Skip til primært indhold

Hvad kan Tele-Geriatrisk Ambulatorium?

Læs mere om hvad Tele-Geriatrisk Ambulatorium kan bidrage med

Hvad kan Tele-Geriatrisk Ambulatorium bidrage med?
Med en henvisning fra egen læge, og patientens tilladelse, kan vi tilgå sundhedsoplysninger fra EPJSyd, FMK og Sundhedsjournalen. Det giver et godt grundlag for vores rådgivning om fx udredning og behandlingsmuligheder, valg af medicin, og behandlingsniveau. Du vil efterfølgende modtage en korrespondance med et skriftligt referat af videokonsultationen.

Hvorfor Tele-Geriatrisk Ambulatorium? 
Fordi man som praksislæge kan få et kvalificeret svar inden for kort tid af en speciallæge, der har sat sig ind i patientens sygdomshistorie, i stedet for at sparre med en travl bagvagt. Desuden er det vores erfaring, at nogle ældre patienter ikke vil udredes i Geriatrisk Ambulatorium, trods egen læges ønske herom. Men du kan godt bede patienten om at være til stede i din egen praksis. Tele-Geriatrisk Ambulatorium er et godt alternativ til fysisk fremmøde på sygehuset. 

Hvad du skal gøre?
Du skal 

  • Skrive en vanlig henvisning til afd. G OUH-Odense, hvor du kort skitserer den kliniske problemstilling 
  • Foretage en videokonference-booking via dit lægepraksissystems 1login - samme sted som telefarmakolgisk ambulatorium.
  • Inden du lukker bookingen, skal du sikre dig, at du har indhentet samtykke til, at vi må lave opslag i EPJ, Sundhedsjournal og FMK. 
  • Du bedes desuden om at ajourføre FMK
  • Ved udfordringer, ring til afd. G’s sekretær 6541 4620 (kl. 8-15)
  • Du skal ikke klikke eller bruge de gråligt nedtonede tekster vedr. patientens kontaktoplysninger

Hvad gør vi?
Så snart du har booket en tid og sendt en henvisning, sender vi dig en korrespondance med en bekræftelse, samt et link til videokonferencen. 

Telegeriatrisk ambulatorum kan også anvendes den modsatte vej
Læger ansat i geriatrisk afdeling kan via korrespondance anmode praktiserende læge om at booke en telegeriatrisk konsultation for sparring omkring geriatriske patienter tilknyttet geriatrisk ambulatorium. 

APPFWU01V